Handelsbetingelser hos Planetsia

GÆLDENDE FOR FORBRUGERKØB FORETAGET PÅ PLANETSIA.DK
Revideret den 27. februar 2021

 

Generelt

Disse betingelser gælder for køb af varer og andre ydelser på Planetsias hjemmeside www.planetsia.dk.

Ved bestilling af produkter på www.planetsia.dk bekræfter du, at du ikke køber produkter som erhvervsdrivende eller med henblik på videresalg. Ønsker du at handle som erhvervsdrivende, bedes du kontakte os på mail: fdh@planetsia.dk.

www.planetsia.dk er ejet og drives af Planetsia, Kobbelskoven 49, 6000 Kolding, CVR: 41918896.

 

Indgåelse af aftale

En juridisk bindende aftale mellem dig og Planetsia er først indgået, når du modtager en ordrebekræftelse pr. e-mail. Indtil du modtager en ordrebekræftelse, er Planetsia berettiget til at annullere din ordre helt eller delvist, fx som følge af pris- og tekstfejl eller udsolgte varer, og hvis det sker, vil du naturligvis blive underrettet herom pr. e-mail.

Når du har afgivet en ordre på www.planetsia.dk, vil du automatisk modtage en e-mail, hvoraf det fremgår, hvilke produkter du har bestilt. Denne e-mail er alene en elektronisk kvittering for, at vi har modtaget din ordre. Der er ikke på dette tidspunkt indgået en juridisk bindende aftale mellem dig og Planetsia.

 

Levering

Vi tilbyder levering med GLS til alle privatadresser i Danmark. Vi kan desværre ikke levere til Grønland, Færøerne og øvrige udland.

Vi tilstræber at levere din ordre 1-5 hverdage, efter du har modtaget din ordrebekræftelse.

Du vil blive præsenteret for leveringsmulighed og pris i indkøbskurven. Prisen er 40,- kr.

Vi tilbyder kun hjemmelevering med GLS.

Hvis du har accepteret, at varen bliver stillet udenfor ved din ejendom, anses varen for leveret, og du bærer risikoen i forhold til eventuelt tyveri, skade eller lignende.

 

Priser

Alle priser er angivet i danske kroner, inkl. moms.

Vores priser opdateres løbende. Det er den pris, som fremgår af din ordrebekræftelse, som er fremsendt pr. e-mail, som du skal betale. De priser, der er angivet for de enkelte produkter på www.planetsia.dk, er eksklusive leverings- og monteringsomkostninger.

 Betaling

På www.planetsia.dk kan du betale med Dankort, VISA/Dankort, VISA, Eurocard/MasterCard, American Express.

Beløbet hæves først fra din konto, når Planetsia har afsendt varen. Der kan aldrig trækkes et større beløb, end det du har godkendt.

Hvis der er bestilt flere produkter på en ordre, og én eller flere af produkterne ikke kan leveres med det samme, trækker vi først betalingen for den eller disse produkter, når varerne afsendes. Dog sender vi normalt hele din ordre samlet.

Alle betalingstransaktioner gennemføres via det sikre betalingssystem Stripe, der er godkendt af NETS. Alle kortoplysninger transmitteres krypteret via en SSL (Secure Socket Layer) forbindelse.

 

Fortrydelsesret

Du kan uden begrundelse fortryde dit køb inden fortrydelsesfristen. Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, du har modtaget din vare. Hvis du har bestilt flere varer i en ordre, og kan vi ikke levere disse samtidig, løber fortrydelsesfristen fra den dag, du får den sidste vare i fysisk besiddelse.

Du skal inden udløbet af fortrydelsesfristen give os meddelelse om, at du ønsker at fortryde dit køb. Meddelelse kan gives til os via e-mail til fdh@planetsia.dk eller du kan  benytte returneringssedlen, som printes via www.planetsia.dk. I din e-mail eller på returneringssedlen skal du gøre os tydeligt opmærksom på, at du ønsker at benytte din fortrydelsesret. Oplys dit navn, ordrenummer, som du finder på din ordrebekræftelse samt kontooplysninger, som beløbet skal returneres til. Bemærk, at du ikke får fragtomkostningerne retur, hvis du fortryder dit køb.

Du kan ikke fortryde ved blot at nægte modtagelse af varen uden samtidigt at give os tydelig meddelelse om, at du fortryder købet.

Hvis du har købt flere varer hos os, har du mulighed for at sende én eller flere varer retur, selvom de er købt i én ordre.

Pengene overføres til den oplyste konto på returneringssedlen i returpakken, når vi har modtaget og undersøgt din returpakke og om returvarerne lever op til vores returneringskrav (f.eks. ikke brudt emballage, så vi kan sælge varen igen).

Fortrydelsesretten gælder ikke for fejl eller skader begået ved forkert håndtering af varen samt varer, som er fremstillet efter forbrugerens specifikationer eller har fået et tydeligt personligt præg.

 

Returnering af varer

Hvis du benytter dig af din fortrydelsesret, skal du afsende varen til os uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter den dato, hvor du modtaget ordren. Du skal selv afholde omkostningerne til returneringen af varen, og du er ansvarlig for at varen er pakket forsvarligt ind.

Du hæfter for en eventuel forringelse af varens værdi.

Varen bedes returneret i original emballage. Manglende eller beskadiget original emballage medfører oftest en forringelse af varens handelsværdi, som vi forbeholder os retten til at fratrække i tilbagebetalingen til dig.

Du bærer selv risikoen for varerne, indtil vi modtager dem. Gem derfor postkvittering samt evt. track and tracenummer.

Hvis du ønsker at returnere en vare, skal du sende varen til adressen: Planetsia, Kobbelskoven 49, 6000 Kolding. Send varen forsvarligt emballeret og vedlæg udfyldte returneringsseddel og evt. en kopi af fakturaen. Du betaler selv leveringsomkostningerne.

Vi modtager hverken pakker uden omdeling eller pakker sendt pr. efterkrav.

 

Tilbagebetaling af penge ved fortrydelse

Hvis du benytter dig af din fortrydelsesret, vil vi tilbagebetale beløbet på den returnerede vare, der modtaget fra dig, dog ikke leveringsomkostninger. Tilbagebetalingen vil ske så snart vi har modtaget returvarer og uden unødig forsinkelse.

Ved tilbagebetalingen anvender vi det kontonr., der er opgivet på returneringssedlen.

 

Reklamation eller fejlleverance

Du har 2 års reklamationsret, hvis varen har en mangel. En mangel er fx en fabrikations- eller materialefejl, eller en forkert oplysning om varen. Derimod er almindelig slitage, eller skader du selv har påført varen, ikke en mangel.

Opdager du en mangel, skal du reklamere til os inden 14 dage, at manglen er opdaget.

Kontakt os altid ved reklamation eller fejlleverance, da det ikke er alle reklamationer vi skal have retur. Skriv en mail på fdh@planetsia.dk, hvor du detaljeret beskriver problemet og vedhæfter foto. Det gør det nemmere for os at finde fejlen, og det minimerer ekspeditionstiden for reklamationen. Herefter vurderer vi, om varen skal sendes retur til os.

Er reklamationen berettiget, refunderer vi ordrens beløb, dog ikke leveringsomkostningerne.

Hvis vi vurderer, at du skal returnere varen til os for at finde fejlen, skal du sende din vare til: Planetsia, Kobbelskoven 49, 6000 Kolding. Send varen forsvarligt emballeret og vedlæg en returneringssedlen med beskrivelse af reklamationene og kopi af din faktura. Vi betaler leveringsomkostningerne.  Vi modtager hverken pakker uden omdeling eller pakker sendt pr. efterkrav.

 

Oplysning om klagemuligheder

Hvis du vil klage over dit køb, skal du kontakte os på e-mail: fdh@planetsia.dk.

Hvis det ikke lykkedes os at finde en løsning, kan du klage over et produkt ved at klage til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens Center for Klageløsning, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby. Link: www.forbrug.dk.

EU-Kommissionen online klageportal kan også anvendes ved indgivelse af en klage. Det er særlig relevant for forbrugere med bopæl i et andet EU-land. Klage indgives her - http://ec.europa.eu/odr. Ved indgivelse af en klage skal du angive vores e-mailadresse: fdh@planetsia.dk.

 

Personoplysninger

Du kan læse mere om vores behandling af personoplysninger i vores persondatapolitik.

 

Kontakt

Du kan kontakte os på: Planetsia, Kobbelskoven 49, 6000 Kolding, e-mail: fdh@planetsia.dk, CVR: 41918896.